Fødselsdagsbørn fejrer vi på dagen i Aarup Private Børnehave – eller tæt på dagen, hvis fødselsdagen ligger i en weekend eller i en ferie.
Som forælder aftaler du dato og tidspunkt med personalet.
Sammen hejser vi flaget udenfor. Og indenfor tænder vi lys, synger og sender fødselsdagsraketter op.
Fødselsdagsbarnet deler det medbragte hjemmefra ud og får en lille hjemmelavet gave fra børnehaven.
Du er som forælder velkommen til at deltage i fejringen, men det er intet krav.
Bor I tæt på børnehaven, og ikke længere væk end en gåtur, er I velkommen til at invitere hele børnehaven hjem på besøg i et par timer.