Hvert år i maj tager hele Aarup Private Børnehave på koloni i tre dage.
Det er en uni
k oplevelse for netop vores børnehave, som vi hvert år ser frem til og forbereder os til.
De store børn glæder sig rigtig meget, og de små vender stolte hjem og er vokset flere centimeter med oplevelsen. Selv børn, som overnatter ude for første gang væk fra mor og far, har en god oplevelse.
Kolonien giver os mulighed for at komme tættere på hinanden i børnehaven, og børnene har mulighed for at danne nye legerelationer og venskaber.
Vores årlige koloni gavner fællesskabet og styrker samarbejdet, når vi er tilbage igen i de vante rammer.
Tilbuddet om koloni er selvfølgelig frivilligt. Hvis du vurderer, at det ikke er det rigtige for dit barn, er det ok at holde barnet hjemme og selv sørge for pasning, mens vi er afsted.